Fri os fra velfærdspartierne - socialisme er den eneste løsning

Ved valget i november var et af de vigtigste temaer "skattelettelser eller velfærd". De borgerlige partier skyndte sig naturligvis med det samme at sætte "eksperter" til at finde ud af at man både kan få velfærd og skattelettelser (hvilket gav pote i valgresultatet). "Venstrefløjen" brugte valgkampen til at love mere velfærd og mere i løn til offentlige ansatte. Det var naturligt for Socialdemokraterne og de Radikale, at komme med nogle halv vattede løfter om at give lidt mere velfærd end regeringen, samtidig med at de vil holde sig skarpt på midten - og undgå den forfærdelige blok-politik, som åbenbart er de danske vælgeres største frygt. Derfor var SF ude og være et radikalt velfærdsparti og love endnu mere velfærd end de midtersøgende partier - hvilket vel også er deres udgave af socialisme: kampen for et radikalt velfærdssamfund, men stadig indenfor de kapitalistiske produktionsforhold. Dette gav også pote, ingen tvivl om det, men det synes ikke at have bragt os tættere på et bedre samfund.
Desværre for hele denne affære, hoppede Enhedslisten i med begge ben. De gik ud og lovede atter mere velfærd, end selv SF.

Jeg synes ikke Enhedslisten skulle være gået ud og talt om revolution og hvordan et socialistisk samfund burde indrettes - langt fra. Enhedslisten burde, i stedet for bare at tale om at pumpe flere penge i den offentlige sektor, tale om hvordan vi kan ændre eksempelvis de produktionsforhold der er og i stedet komme med radikale forslag om demokratisering af arbejdspladser generelt, altså reelt set det man går efter: Arbejderklassens overtagelse af produktionsmidlerne (Uanset om arbejderklassen er forskere, håndværkere, SOSU assistenter, eller et andet job hvor man producerer, men ikke ejer produtionsmidlerne). Havde man gjort det, havde man vist at der er andre måder at føre parlamentarisk politik, end den, der i dag giver så meget politikerlede.

Hvis vi skal have et bedre samfund må vi have kontrol med vores arbejde - altså socialisme. Hvis socialismen skal virke må den være revolutionær - ellers ender man som SF og Socialdemokraterne, altså med en accept af velfærdsstaten, i stedet for et reelt samfund - med reel velfærd. Hvis revolutionær socialisme skal virke gennem parlamentariske kanaler, så må partier som Enhedslisten finde en anden vej, end blot at være et radikalt velfærdsparti.